Til lejere i Kontorfællesskabet
Praktisk information til lejere i Kontorfællesskabet Samsøvej 21–23

Vores vigtigste ambition er, at Kontorfællesskabet Samsøvej er et rart og velfungerende sted at arbejde – med gode rammer, ordentlige fællesfaciliteter og en hverdag, der fungerer i praksis.

For at gøre det nemt at være lejer har vi samlet de vigtigste praktiske informationer her. Vi anbefaler, at du orienterer dig i indholdet – både ved indflytning og løbende.

 

HUSORDEN

Husordenen er udarbejdet for at sikre en tryg, velfungerende og behagelig hverdag for alle lejere i kontorfællesskabet.
Den beskriver rammerne for brug af fællesarealer, mødelokaler, kantine, parkering m.m.

ALARM OG INTERNET

Af hensyn til sikkerhed og stabil drift har alle virksomheder i kontorfællesskabet:

  • eget trådløst netværk
  • individuelle alarmkoder til eget kontor

Oplysninger om internet, adgang og alarm udleveres af KROBI umiddelbart før indflytning.

Kender du nogen der søger kontor?

Vi sætter stor pris på, når vores nuværende lejere anbefaler kontorfællesskabet videre.

Hvis du kender en virksomhed eller selvstændig, der kunne passe godt ind, er du meget velkommen til at dele vores præsentationsmateriale.

MØDELOKALER

Kontorfællesskabet råder over tre lyse og indbydende mødelokaler, alle udstyret med storskærm.

Mødelokalerne kan frit benyttes af lejere i ejendommen.

Vi anbefaler altid at booke et mødelokale på forhånd, så du er sikker på, lokalet er ledigt.

Adgangskode udleveres af KROBI.

FROKOSTORDNING

Vi tilbyder mulighed for fælles frokostordning i huset i samarbejde med Martin Ib – MIB.

Frokostordningen er frivillig, nem og fleksibel med dag-til-dag bestilling via app og administreres separat fra leverandøren.

EL-LADESTANDERE

Ved indkørslen til Kontorfællesskabet findes 4 el-ladestandere som frit kan benyttes mod afregning. Læs mere om el-ladeløsningen:

Har du spørgsmål, brug for hjælp – eller idéer til, hvordan vi kan gøre kontorfællesskabet endnu bedre – er du altid velkommen til at kontakte os eller kigge forbi kontor 7.

KROBI EJENDOMME
krobi@krobi.dk