Til lejere i Kontorfællesskabet
Praktisk information til lejere i Kontorfællesskabet Samsøvej 21–23

Vores vigtigste ambition er, at Kontorfællesskabet Samsøvej er et rart og velfungerende sted at arbejde – med gode rammer, ordentlige fællesfaciliteter og en hverdag, der fungerer i praksis.

For at gøre det nemt at være lejer har vi samlet de vigtigste praktiske informationer her. Vi anbefaler, at du orienterer dig i indholdet – både ved indflytning og løbende.

 

HUSORDEN

Husordenen er udarbejdet for at sikre en tryg, velfungerende og behagelig hverdag for alle lejere i kontorfællesskabet.
Den beskriver rammerne for brug af fællesarealer, mødelokaler, kantine, parkering m.m.

ALARM OG INTERNET

Af hensyn til sikkerhed og stabil drift har alle virksomheder i kontorfællesskabet:

  • eget trådløst netværk
  • individuelle alarmkoder til eget kontor

Oplysninger om internet, adgang og alarm udleveres af KROBI umiddelbart før indflytning.

AFFALDSSORTERING 

Vi har affaldssortering i Kontorfællesskabet. 

Vi har 5 sorteringer svarende til dem, der anvendes i private husholdninger. I kan se en oversigt over sorteringen i begge køkkener.

I hvert køkken har vi 3 indendørs affaldsspande til de typer affald, vi vurderer bruges mest i dagligdagen:

  1. Madaffald

  2. Restaffald

  3. Plast samt mad- og drikkekartoner

     

Papir/pap samt glas/metal skal derfor sorteres direkte i de store affaldsbeholdere udenfor.

Der er klistermærker på de indendørs affaldsspande, så det er nemt at vedholde en god og enkel affaldssortering i huset.

Kender du nogen der søger kontor?

Vi sætter stor pris på, når vores nuværende lejere anbefaler kontorfællesskabet videre.

Hvis du kender en virksomhed eller selvstændig, der kunne passe godt ind, er du meget velkommen til at dele vores præsentationsmateriale.

MØDELOKALER

Kontorfællesskabet råder over tre lyse og indbydende mødelokaler, alle udstyret med storskærm.

Mødelokalerne kan frit benyttes af lejere i ejendommen.

Vi anbefaler altid at booke et mødelokale på forhånd, så du er sikker på, lokalet er ledigt.

Adgangskode udleveres af KROBI.

EL-LADESTANDERE



På Kontorfællesskabets parkeringsplads findes i alt 8 el-ladestandere, som frit kan benyttes mod betaling:



UNO-X – 4 ladestandere ved indkørslen
Uno-X afregnes efter forbrug. Du kan enten:

  • benytte Uno-X kort via Kontorfællesskabets aftale og opnå en fordelagtig rabat, eller
  • lade uden aftale og betale den aktuelle markedspris med almindeligt betalingskort.



CLEVER – 4 ladestandere i bunden af parkeringspladsen
Clever benyttes via ladebrik eller Clever-app. Her kan du vælge mellem:

  • abonnement med fri opladning mod en fast månedlig betaling, eller
  • betaling efter faktisk forbrug.


Læs mere om el-ladeløsningerne her:

Har du spørgsmål, brug for hjælp – eller idéer til, hvordan vi kan gøre kontorfællesskabet endnu bedre – er du altid velkommen til at kontakte os eller kigge forbi kontor 7.

KROBI EJENDOMME
krobi@krobi.dk