
Information til lejere i vores bolig-lejemål
Som lejer hos KROBI Ejendomme er du en del af et fællesskab, hvor tryghed, gensidig respekt og ordentlige forhold er i fokus. For at sikre et godt og velfungerende bomiljø for alle, opfordrer vi til, at du som lejer sætter dig ind i de retningslinjer og vejledninger, der gælder for vores ejendomme.
Vi har udarbejdet en husorden samt vejledninger ved ind- og udflytning, som er tilgængelige her på hjemmesiden. Disse dokumenter er tænkt som en hjælp og støtte i dagligdagen – både for dig og dine medbeboere – og har til formål at skabe en god og tryg oplevelse for alle, der bor hos os.
Vi gør opmærksom på, at oplysningerne på hjemmesiden er vejledende, og at der i enkelte tilfælde kan være indgået særlige aftaler i den konkrete lejekontrakt.
Ved eventuelle forskelle er det altid lejekontraktens indhold, der er gældende for lejeforholdet.
Vi takker for, at du er med til at passe godt på både ejendommen og fællesskabet.