Rental process

Sådan foregår det hos KROBI

Hos KROBI gør vi det nemt og overskueligt at blive lejer. Vi har faste og gennemprøvede procedurer for fremvisning, lejekontrakt, indflytning og den løbende kontakt med dig som lejer.

Her på siden kan du se et overblik over processen – og husk: Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål undervejs. Vi er her for at hjælpe dig godt i gang i dit nye hjem.

Interesseret i at leje?

Efter aftale med vores boligadministratorer tilbyder vi dig gerne en uforpligtende fremvisning, når et lejemål er ledigt, og du har vist interesse for det.
Når du har set boligen, giver du besked til kontaktpersonen, hvis du ønsker at gå videre med lejen.

Du er meget velkommen til at skrive lidt om dig selv – det hjælper os med at lære vores kommende lejere bedre at kende og sikre det bedst mulige match.
Når vi har modtaget din interesse, sender KROBI’s administration en lejekontrakt til dig pr. e-mail. Du gennemgår kontrakten, underskriver den og returnerer den til os.

Indflytning og syn

Ved indflytning afholder vi et indflytningssyn, hvor du sammen med vores synsansvarlige gennemgår lejemålets stand. Du modtager nøgler, og vi aflæser målere for el, vand og varme.

Tidspunktet for synet aftales individuelt, så det passer dig bedst muligt.

Velkommen til dit nye hjem

I forbindelse med indflytningssynet byder vi dig officielt velkommen. Har du spørgsmål – store som små – er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er her for at hjælpe.